Rådgivning 

Dansk Merchant Capital (DMC) leverer integrerede finansielle løsninger, der tager udgangspunkt i virksomhedens og ejernes visioner og målsætninger.


Rådgivningsydelserne omfatter primært finansiel, strategisk og taktisk rådgivning til danske og udenlandske selskaber vedrørende:  


  • Køb og fusion af virksomheder
  • Salg og/eller generationsskifte af virksomheder 
  • Ledelsesovertagelse (MBO/MBI)
  • Kapitalfremskaffelse, børsforberedelse og -notering
  • Offentlige købstilbud
  • Værdiansættelse, incitamentprogrammer samt anden rådgivning

I ovennævnte processer yder DMC rådgivning i alle faser af forløbet fra de tidlige strategiske overvejelser via den praktiske forberedelse og udførelse til de afsluttende forhandlinger og den endelige aftaleindgåelse. 
 
DMCs integrerede løsninger kan udover rådgivning omfatte direkte investeringer, finansiering med ansvarlig kapital og formidling af struktureret finansiering og anden bankfinansiering.   

Hos DMC er rådgivning, investering og finansiering integreret i ét forretningsområde, hvilket medfører, at vi kan tilbyde løsningsmodeller på tværs af traditionelle produktområder.