Køb og fusion af virksomheder
DMC har stor erfaring i at rådgive virksomheder og personer i forbindelse med køb og fusion af virksomheder. Rådgivningen påbegyndes ved den indledende fastlæggelse af succeskriterierne for opkøb og afsluttes først ved den endelige gennemførelse af transaktionen.
I forbindelse med opkøb tilfører DMC kunderne betydelig værdi i såvel analysefasen som i forhandlingen af de endelige vilkår. Derudover bidrager DMC som ekstern rådgiver til at skabe et stærkt grundlag for det efterfølgende samarbejde og integration af virksomhederne.
DMCs kunder i forbindelse med virksomhedsopkøb er typisk:
- Danske virksomheder, der på grund af vækststrategier eller strukturelle forhold i branchen ser en strategisk mulighed i at opkøbe danske eller udenlandske virksomheder med henblik på at opnå synergifordele.
- Udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark.
- Private equity selskaber i forbindelse med etablering af nye investeringer eller som et led i konsolidering af porteføljevirksomheder.
- Personer med en stærk erhvervsmæssig baggrund, som er interesserede i at overtage generationsskiftemodne virksomheder - Management Buy In (MBI) eller Management Buy Out (MBO).
Købsprocessen foregår i flere faser og strækker sig ofte over en længere periode. Det er derfor anbefalelsesværdigt at påbegynde forberedelserne i samarbejde med DMC så tidligt som muligt for at sikre de bedst mulige kommercielle, juridiske og finansielle vilkår i forbindelse med indgåelse af en endelig aftale.